top of page

Bevarede spor, fornyet liv

På toppen af skrænten med udsigt over Øresund blev denne villa nænsomt renoveret og ombygget med respekt for dens oprindelige karakter. Husets historiske detaljer er fremdyrket og genskabt efter grundig gennemgang af tidligere ombygninger, der havde fjernet nogle af de primære kvaliteter.

Taget er udskiftet til håndstrøgne tegl med muret rygning, skorstenen er omformet, og kviste er tilpasset, så de fremstår elegante og harmoniske. Gavlbeklædninger er afsluttet forneden med profileringer inspireret af bygningens originale tegninger, og alle vinduer i hovedhuset er udskiftet til koblede vinduespartier med kittede false, der understøtter husets oprindelige stil.

Havestuen mod vandet er ombygget med store glaspartier, der åbner for udsigten, men stadig anvender detaljer, som refererer til husets originale arkitektur. Der er tilføjet fløjdøre og udbygget med en terrasse i niveau med gulvet indenfor og en overdækning i umiddelbar forlængelse af? havestuen – hvilket giver beboerne endnu større forbindelse og tilhørsforhold til både haven og havet.
Resultatet er en villa, hvor historien, håndværket og landskabet mødes i en tidløs helhed, der respekterer fortiden og samtidig tilpasser sig nutidens behov for lys, udsyn og funktionalitet.

bottom of page